Speedway

Afstand: 8.67 Km

 | +45 2497 1486 |  formand@fjelsted-speedway.dk | 
Fjelsted Speedway Klub blev ”født” en mørk, kold og blæsende novemberaften i 1973.
I dag er vi den speedwayklub i verden der har opfostret flest verdensmestre, heriblandt Bo Pedersen, Preben Eriksen, Jan O. Pedersen, Nicki Pedersen og Peter Kildemand. I 2017 vandt Team Fjeldsted guld i Metal Speedway League.

Vi har dels en amatørafdeling – Fjelsted Speedway Klub og dels en eliteafdeling – Team Fjelsted.
Kørerne er mellem 3 og 60 år og har alle den samme dybe passion for sporten.
Speedway er opdelt i klasserne 50cc, 85cc og 500cc.

Vort erklærede mål er, til enhver tid at kunne tilbyde et åbent og aktivt fritidsmiljø, hvor man på ethvert niveau, kan udvikle dels sin sport, men bestemt også sociale relationer, menneskelige værdier og normer.


VIP-billetter til den helt store speedwayoplevelse

VIP-billetter giver dig blandt meget andet adgang til ryttergården, hvor du kommer helt tæt på dagens stjerner.

Vil du gøre noget særligt ud af din speedwaymatch, tilbyder vi VIP-billetter, som for alvor bringer dig i nærkontakt med speedway.
Du får bl.a. adgang til ryttergården, hvor du kan opleve stjernerne tæt på. Du får reserverede pladser lige ved startsnoren, og du får ekstra information om dagens match og mulighed for at stille spørgsmål. Og derudover får du middag inkl. øl, vand og vin samt kaffe under hele matchen og rig lejlighed til hyggeligt samvær med såvel erhvervsledere som speedwayfans.

VIP-billetter – er ikke kun for erhvervsgæster, men kan købes af alle.
VIP-billetter giver adgang til:
• Spisning inkl. øl, vand og vin under hele matchen.
• Kaffe.
• Besøg i ryttergården.
• Program til dagens match.
• Info om dagens match v/ indlægsholder, samt mulighed for at stille spørgsmål om speedway.
• Reserverede siddepladser foran dommertårn lige ved startfeltet.

VIP-billetter giver dig adgang til de reserverede siddepladser lige ved startsnoren.

Løb i 2018
Onsdag d.16.maj kl. 18.30 – VIP kl. 16.30 – Team Fjelsted vs Holstebro Elite       Onsdag d.30.maj kl. 18.30 – VIP kl. 16.30 – Team Fjelsted vs Holsted TigersOnsdag d.20.juni kl. 18.30 – VIP kl. 16.30 – Team Fjelsted vs Region Varde Elite SportOnsdag d.27.juni kl.18.30 – VIP kl. 16.30 – Team Fjelsted vs Esbjerg VikingsOnsdag d.8.august kl. 18.30 – VIP kl.16.30 – Team Fjelsted vs Slangerup EliteOnsdag d. 22.august kl. 18.00 – VIP kl. 16.00 – Team Fjelsted vs Grindsted Elite
Vil du selv køre speedway? Tag et kig på http://www.fjelsted-speedway.dk/index.php/til-nye-korere-i-fsk

 

 

Opdateret af: VisitMiddelfart  | mail@visitmiddelfart.dk
speedway Fotograf: VisitMiddelfart Copyright: Fjelsted Speedwaycenter