Vandreture i Tommerup og omegn

Afstand: 6.25 Km

Tommerup Vandrestier blev indviet i foråret 1998. Stisystemets 16 ruter strækker sig over mere end 100 km og gennemløber kommunen på kryds og tværs.

Det nuværende stisystem afspejler de vante motionsruter, som lokale klubber, foreninger og skoler har benyttet sig af, samt de løb, som gennem årene er blevet arrangeret lokalt.

Praktiske oplysninger:
Der er 4 startsteder: Tallerupskolen Tommerup St., Brylle Fritidscenter, Vestfyns Efterskole,Tommerup Kirke.
Ved Tommeruphallerne og Lilleskov Teglværk er der opstillet pæle med henvisning til rutenettet. Se ruterne her

Ruterne er inddelt i farver efter længde:

  • Gul, 0-6 km 
  • Grøn, 6-8 km
  • Blå, 8-10 km
  • Rød, 10-12 km        
      

En rute markeres på pælene med farve, bogstav og længde.
Flere ruter har samme bogstav, fx Gul A, Grøn A, Blå A og Rød A, men der er kun 1 rute inden for hver farve med samme bogstav.

Oversigt over Stisystemet kan ses ved Lilleskov Teglværk, i Tommeruphallerne, på rastepladserne ved Høgsholt Skov, ved Informationen over for brugsen i Tommerup, Tommerup Rådhus, ved Verninge Kro og Brylle Fritidscenter.

Sådan bruges Stiprojektet:
1. Kik på kortet, vælg startsted og den rute, du ønsker at følge.

2. Undervejs kan du på hver pæl, du passerer, følge med i, hvor langt du har gået, og hvor langt du har igen, fx, Gul B 5,3 km ved Høgsholtvej/Stenløkkevej: 4,9 B B 0,4 samlet længde 5,3 km. Du har gået 0,4 km fra Tallerupskolen og har 4,9 km igen.

3. Hvis du undervejs får lyst til en længere tur, vælger du blot ved en af pælene en rute med et større km-tal.

4. Ligegyldigt, hvor du end starter / eller evt. skifter rute, vil du altid komme tilbage til dit udgangspunkt / skiftepunkt.
Bemærk: På nogle ruter kommer man tæt på eller gennem privat område. Vi henstiller til brugerne, at man her som alle andre steder udviser hensynsfuld adfærd.



Opdateret af: Udvikling Assens - VisitAssens  | info@visitassens.dk
Fotograf: Udvikling Assens - VisitAssens Copyright: VisitAssens
Fotograf: Udvikling Assens - VisitAssens Copyright: VisitAssens
Fotograf: Udvikling Assens - VisitAssens Copyright: VisitAssens